tirsdag den 1. marts 2011

Det der med sneernes konge!

"Jeg er Sneernes Konge", lød det i morges fra Mindstemanden, da vi var på vej i skole, - han fortsatte "Og Sneernes Konge kan ALT med sne, undtagen at stå på hovedet i det". Det lyder egentlig rimeligt nok, - hvem gider stå på hovedet i sne, heller ikke selvom man er Sneernes Konge.

Jeg har fødselsdag i dag, - fylder...ja, lad os bare sige 28, - det har jeg været så længe, så der er ligesom noget trygt ved det tal. Blev vækket med fødselsdagssang, grydelågslarm og gaver. Gaver fra Handyman og Teenageren, - der var ingen fra Mindstemanden, han havde allerede i går fortalt mig, at han ikke havde nået at lave en tegning. Det må også være svært, at nå de tegninger, tror ikke han har lavet over 10 - tilsammen i hele sit liv. Hvis produktionstiden på en tegning er så høj, så er det klart, at han ikke kan lave en, bare fordi mor har fødselsdag. Øv, - ville ellers gerne have haft en.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar